Vi, medunderskriverne

der henviser til, at politikkerne om narkotika på internationalt plan bygger på FNs konventioner fra 1961, 1971 og 1988, og at disse konventioner særlig forbyder produktion, handel, salg og forbrug af en række stoffer til andre formål end medicinske eller videnskabelige,
der henviser til, at produktion og forbrug af samt handel med disse forbudte stoffer trods massiv anvendelse af politistyrker og andre ressourcer, der skal gennemføre disse FN-konventioner, er øget eksponentielt i løbet af de sidste 30 år, hvilket udgør en virkelig fiasko, som også politi- og fængselsmyndighederne må indrømme,

i forbindelse med forebyggelse og behandling:
der henviser til, at
- misbrug af euforiseren og psykotrope stoffer, særlig blandt de unge, udgør et alvorligt problem på globalt plan,
- alle udviklede nationer forsker efter bedre metoder til at kontrollere misbrug af euforiserende og psykotrope stoffer,
- det lange tidsrum med forbud har tydeligt vist, at når hovedvægten lægges på statens indsats gennem strafferet og politi, har dette kun en marginal indvirkning på kontrollen med misbrug af euforiserende og psykotrope stoffer,
- der foreligger desuden vægtige beviser på, at effektive behandlingsprogrammer i vidt omfang kan gennemføres uden statslig indblanding, hvilket muliggør så vidtrækkende forsøg som muligt i den stadige forskning efter at forbedre evnen til at hjælpe ofrene for misbrug af euforiserende og psykotrope stoffer;

i forbindelse med produktion og handel:
der henviser til, at
- langt den største del af de euforiserende og psykotrope stoffer cirkulerer frit i verden trods forbudslovene,
- den voksende fortjeneste, som de kriminelle organisationer opnår gennem handelen med ulovlige stoffer, og som geninvesteres i kriminelle aktiviteter eller i lovlige finansielle kredsløb, har nået et sådant niveau, at grundlaget for retsinstitutionerne og de konstitutionelle regeringer er undermineret,
- fortjenesten fra handelen med ulovlige stoffer kan kun føre til, at et øget antal lande involveres i produktionen af narkotika, og at der investeres massivt i forskningen efter og produktionen af nye kemiske stoffer,
- den største virkning af anvendelsen af store ressourcer på at bremse handelen med ulovlige stoffer har været en stigning i salgsprisen (den kriminelle tarif), som udelukkende er til fordel for de organiserede kriminelle net;

i forbindelse med de sociale og sundhedsmæssige aspekter og forbruget:
der henviser til, at
- brugerne af ulovlige stoffer råder som regel ikke over pålidelige informationer om sammensætningen og virkningen af de euforiserende og psykotrope stoffer, og de udsættes derved for risici (herunder døden som følge af en overdosis eller smitte med hiv/aids-virus), som er langt større end faren ved stofferne i sig selv,
- det hemmelige forbrug af ulovlige stoffer udgør ofte en uovervindelig hindring for det forebyggende arbejde samt for assistance fra offentlige myndigheder og private organisationer; den aktuelle politik tvinger derfor stofbrugerne til at være på kant med samfundet og i stadig kontakt med den organiserede kriminalitet,
- den organiserede kriminalitet opererer på en sådan måde, at der sker en hurtig stigning i antallet af forbrugere, som tilskyndes til at gå fra de relativt uskadelige stoffer som f.eks. cannabisprodukter til de såkaldt hårde stoffer,
- de store økonomiske behov og den enorme pression fra den organiserede kriminalitet tvinger stofmisbrugerne til selv at blive forhandlere, hvilket yderligere øger stofmisbruget,
i forbindelse med de juridiske og strafferetlige aspekter:
der henviser til, at
- anvendelsen af repressive love på narkotikaområdet medfører uden tvivl et overvældende pres på det nationale og internationale rets- og fængselssystem, således at der i øjeblikket er et voksende antal fængslede for forbrydelser, der direkte eller indirekte er forbundet med euforiserende og psykotrope stoffer,
- gennemførelsen af den nuværende narkotikapolitik medfører, at der i nationalretten indføres bestemmelser, som begrænser den personlige frihed og de borgerlige frihedsrettigheder;
C. der henviser til, at et voksende antal lande i øjeblikket overvejer den nuværende politiks levedygtighed og forsøger at finde alternative løsninger,

1. mener, at politikken med narkotikaforbud, som bygger på FN-konventioner fra 1961, 1971 og 1988, udgør den faktiske årsag til de stadigt stigende skader, som produktion, handel, salg og forbrug af ulovlige stoffer medfører for hele samfundssektorer, økonomien samt de offentlige institutioner samtidig med, at sundheden, friheden og livet for den enkelte undermineres;

2.opfordrer Generalsekretæren og FN's medlemslande til at overveje de potitive resultater, der er opnået efter indførelsen i flere lande af en politik til begrænsning af skader og risici (særlig gennem metadonvedligeholdelse), afkriminalisering af forbruget af visse stoffer, delvis afkriminalisering af salg af cannabis og heraf afledte produkter og udlevering af heroin under lægekontrol;

3. anmoder Generalsekretæren og FN's medlemslande om at træffe foranstaltninger til en mere effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet og handel med euforiserende og psykotrope stoffer ved at indføre et system for kontrol med og lovlig regulering af produktion, salg og forbrug af de stoffer, der i øjeblikket er ulovlige;

4. anmoder Generalsekretæren og FN's medlemslande om at indlede en revision af FN-konventionerne i forbindelse med den konference om den foreløbige revision af FN-politikken om narko-tika, som skal afholdes i Wien i april 2003, for at ophæve eller ændre konvention-erne fra 1961 og 1971 med det formål at omklassificere stofferne og lovliggøre brugen af stoffer til andre formål end medicinske eller videnskabelige formål samt ophæve konventionen fra 1988.